Sharon Stone kickstartede karrieren med det legendariske forhør i Basic Instinct.
Da Britney og Paris gik i byen uden trusser, var det en mere patetisk begivenhed. Kunstneren Niels Bonde har omsat de kendte paparazzifotos til tegninger og malerier, hvilket er med til at fremhæve og eviggøre situationerne. Små gule ’post it’ sedler med kommentarer er med til at tydeliggøre både alvoren og trivialiteten. Hvad enten det var et bevidst udtryk for pigernes selviscenesættelse eller et desperat forsøg på fastholdelse af en falmende berømmelse, så udsættes billederne på Bondes udstilling for en uhyggelig og grotesk sammenstilling med en installation over skolemassakren på Virginia Tech i 2007. Udstillingen står som nedslag i moderne medieikonografi, men man kan diskutere om Bondes kunstneriske greb udvider forståelsen af vores brug og behov for disse billeder.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar