MENNESKEBILLEDER PÅ ARKEN FRA IDAG


MySpace, Second Life - i dag er mulighederne for selviscenesættelse nærmest uendelige. Kunstnerne på ARKENs sommerudstilling lægger skæve vinkler på tidens søgen efter identitet, men omdrejningspunktet er alment: Hvad er det, der bestemmer, hvem vi er?


Se mere på http://www.arken.dk/view.asp?ID=15546

Unge mennesker forenes af ecstasy-rusen i et kunstigt paradis. En muskuløs lastvognschauffør ifører sig blond paryk og fremfører en smægtende kærlighedssang. To menneskehoveder forvandler sig til en bunke skrot fra forbrugssamfundets overskudslager. ARKENs sommerudstilling MENNESKEBILLEDER I DAG sætter fokus på det enkelte menneskes vilkår i et samfund, hvor identitet er forvandlet til et livsstilsprojekt.Individet er i fokus som aldrig før. Fra det politiske livs personliggørelse til tv-underholdning, hvor den almindelige borger springer ud som morgendagens stjerne. Men hvad er det, der bestemmer, hvem vi er? Det spørgsmål optager mange kunstnere i dag. Udstillingens kunstnere vender vrangen ud på populærkulturens skønhedsidealer og udfordrer grænsen mellem kønnene. De bringer fortællinger fra hjemmets private univers og undersøger de nye fællesskaber, der opstår i nutidens ungdomskulturer. Kunsten lægger skæve vinkler på tidens søgen efter identitet, og tilgangen er både humoristisk og kritisk. Udstillingen viser skulptur, tegning, fotografi, video og installationskunst fra ARKENs samling af international samtidskunst. Der vises værker af Jesper Just, Elina Brotherus, Sarah Lucas, Micha Klein, Shirin Neshat, Christian Boltanski, Jouko Lehtola, Peter Land, Stella Hamberg, Lars Arrhenius, Keith Cottingham, Tony Oursler, Nancy Burson, Tim Noble & Sue Webster, Vibeke Tandberg m.fl
***** herfra og held og lykke med udstillingen. Kan varmt anbefales....

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Super udstilling. kom igang og tag til Arken snarest.

Tak for en god side og god info.

Pernille27