Australiens førende kunstmagasin, Art Monthly, har i denne måned en seksårig, nøgen pige på forsiden. Det har skabt voldsom forargelse og fået debatten om, hvorvidt det er kunst eller børneporno, til at blusse op.
Er det kunst eller en krænkelse, når en lille pige poserer nøgen på forsiden af et kunstmagasin? I Australien har landets førende kunstmagasin, Art Monthly, sat sindene i kog med sin forside denne måned.
Blandt kritikerne er den australske premierminister Kevin Rudd, der ifølge den britiske avis The Independent har kaldt billedet »afskyeligt«. Forsidebilledet er taget for fem år siden af Polixeni Papapetrou, og pigen på billedet er hendes datter, Olympia Nelson.
Art Monthlys forside er ment som et provokerende indspark i den debat, der blussede op i Australien efter, at politiet i maj ransagede et kunstgalleri i Sydney. Galleriet udstillede bl.a. fotografier af splitternøgne piger på 12 år, taget af den internationalt anerkendte kunstner Bill Henson. Kunstneren, hvis billeder hænger på Guggenheim-museet i New York, San Francisco Museum of Modern Art og Bibliothèque Nationale i Paris, blev anklaget for at have overtrådt straffelovens forbud mod offentliggørelse af uanstændige motiver. Og foreninger, der kæmper for børns rettigheder, kritiserede i skarpe vendinger Henson for at udnytte mindreårige. Politiet måtte dog opgive anklagerne få uger efter, da de ikke kunne finde børneporno eller andet bevismateriale. Alligevel blev ferniseringen aflyst og billederne taget ned.
På Art Monthly har man lavet forsiden med den nøgne pige som et forsøg på at »genskabe værdigheden« omkring kunstportrætter af børn og i protest mod den censur, der blev pålagt Bill Hensons billeder. Men Australiens premierminister er ikke formildet.
»Jeg kan ikke udstå den slags,« siger Kevin Rudd og tilføjer: »Vi taler om uskyldige børn her. Små børn kan ikke vurdere, om de har lyst til at blive fotograferet på den her måde.« Men det er sagens omdrejningspunkt – pigen på billedet – helt uenig i.
»Jeg blev virkelig stødt af det, Kevin Rudd sagde om billedet. Det var en af mine favoritter blandt de billeder, min mor har taget af mig,« siger den i dag 11-årige Olympia Nelson.
Det er langtfra første gang, at diskussionen om, hvad der er kunst, og hvad der er pornografi er oppe. Fortalerne fremhæver, at den menneskelige krop har været et brugt motiv lige så længe, som kunsten har eksisteret, mens modstanderne mener, man skal beskytte børns uskyld.
Herhjemme udstiller den amerikanske fotograf Sally Mann for tiden sine fotografier på Det Nationale Fotomuseum på Det Kongelige Bibliotek. Hun er i 2001 blevet udråbt til USAs bedste fotograf af Time Magazine. Men også hun har forarget og udfordret sit publikum med billeder af sine børn uden tøj på. På udstillingen kan man blandt andet se hendes fortolkning af det klassiske motiv »De tre gratier«, hvor hun sammen med sine to døtre bogstavelig talt pisser territoriet af. Billedet har aldrig været trykt i en bog eller været udstillet i hendes hjemland, hvor det ikke er lovligt at tage billeder af børn, der tisser.
Faderen til pigen på Art Monthlys forside, kunstkritikeren Robert Nelson, kan godt forstå, at folk bekymrer sig om børns rettigheder. Men han opfordrer til ikke at være hysterisk.
»Folks bekymring er forståelig, men jeg synes, de skulle udtale sig på et informeret grundlag. Det er f.eks. vigtigt for debatten at definere, hvad krænkelse af børn egentlig er,« siger Robert Nelson og tilføjer:
»Det at se et nøgent barn er ikke i sig selv en krænkelse.«

Ingen kommentarer:
Send en kommentar