Per Kirkeby på Louisiana fra 2 sept. 2008

Louisianas store efterårsudstilling viser Per Kirkeby i stort format. Også bogstaveligt talt. Over 100 af hans bedste malerier, 50 af hans mest markante skulpturer og en række værker i andre genrer. Udstillingen tager afsæt i et nyt blik på Per Kirkebys kunst. Han er ofte set som en ekspressiv kunstner, der arbejder følelsesmæssigt og impulsivt. De udstillede værker viser imidlertid i hvor høj grad det er det intellektuelle greb i værkerne, der skaber billedets spænding og giver det indhold. Udstillingens værker er – med enkelte undtagelser – alle hentet i det store udland, fra museer såvel som fra samleres private gemmer. Dertil kommer en række af kunstnerens nyeste værker, som ikke tidligere har været udstillet. Det er en sjælden lejlighed til at møde den Kirkeby, du kender, men aldrig har set.

http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Udstillinger/Kommende+udstillinger

Ingen kommentarer: