Seks lysende kunstværker iscenesætter Ørestadens mørke og viser vejen for det potentiale, der ligger i lyssætning af det offentlige rum.
En mørk vinteraften, hvor den kolde blæst rigtig bider i ansigtet, og man endnu engang spørger sig selv, hvorfor man ikke bor længere sydpå, kunne man vælge at sætte sig foran en af de lys-tingester, der menes at kunne kurere vinterdepression. I hvert fald er det ikke oplagt at dulme vinterleden med en aftentur i Ørestadens mørke. Men det skulle man nu alligevel tage at prøve, for indtil slutningen af februar kan man opleve Galleri Illumenarts bud på en lys- og mediekunstudstilling.
På strækningen langs universitetskanalen fra Københavns Universitet over IT-universitetet til DR-byen kan man opleve seks værker af danske og internationale kunstnere. Installationskunstneren og maleren Viera Collaros værk »HumanBeing« lyser op langs kanalen som det første værk og kan ses som en kommentar til områdets lidt afsjælede karakter. På den anden side af kanalen kan man se Collaros permanente lysinstallationer i Universitetets gangarealer – værker, som er med til at give de store glaspartier liv hele døgnet. I forskerkontorerne brydes ensheden og det strømlinede af Jesper Carlsens værk, som består af 140 forskellige lamper placeret i forskerkontorernes vindueskarme. Steven Scott, som arbejder i krydsfeltet mellem lyskunst, scene- design og arkitektur, viser med sit minimalistiske værk ved kanalen foran Tietgenkollegiet, hvordan lys fungerer som et enkelt virkemiddel.
En anderledes poetisk fortællende karakter har Christina Bredahl Duelunds »Rooms I Have Passed« i Tietgenkollegiet, hvor hun har skabt en oversvømmet version af et kollegieværelse, der danner scene for en sørgmodig intim stemning. Værket »Runner« er en videocollage af en løbende mand. I starten af januar blev han vist i stort format på ITUs facade. Nu kan man se ham forskellige steder i de omkringliggende institutioner. Han er således en figur, der pludselig dukker op og forsvinder igen. Det flygtige og foranderlige er netop en del af styrken ved lyskunst. Lyskunst som offentlig udsmykning passer rigtig godt til Ørestaden, der som byudviklingsområde lægger op til nytænkning af byrummet, og her giver de store glaspartier, sammen med vandet, gode muligheder for at tænke i lys, spejlinger og refleksioner.
For at svare på mit indledende spørgsmål; hvorfor bor jeg ikke sydpå? Så kunne svaret være: fordi jeg godt kan lide årstidernes skiften. Jeg kan godt lide lysets forandrende karakter hen over året, og eftersom mørket i vinterhalvåret lægger sig over Danmark i mange timer, så er det oplagt at udnytte de mørke timer – at understrege det som en del af vores identitet.
Lys er ikke mere bare lys, og gadebelysning er ikke mere kun et koldt skær fra elektrisk gadebelysning, der hverken giver skygge eller reliefvirkninger. Kommunens politikere har meldt ud, at der skal satses mere på lyssætning af København. Denne prioritering kommer oven på en længere diskussionen om, hvorvidt Københavns historiske bygninger, ligesom tilfældet er i mange andre storbyer, skal bades i lys om natten. Det skal de ikke! Men efter mørkets frembrud skal arkitektur og detaljer fremhæves, hvilket ikke gøres ved at sætte fuldt spot på og gøre nat til dag. I stedet handler det om at give plads til nytænkende iscenesættelser i byrummet gennem lyssætning. Til dette arbejde har man brug for lysdesignere, arkitekter og kunstnere, og i denne sammenhæng er udstillinger som den i Ørestaden med til at åbne øjnene for de muligheder, der er for at scenografere nattens mørke – at skabe en helt ny verden af visuelle oplevelser af byen, som kun hører natten til.
En del af værkerne opdager man ikke så nemt, så det er en god ide på forhånd at printe en udstillingsfolder fra Illumenarts hjemmeside.
En mørk vinteraften, hvor den kolde blæst rigtig bider i ansigtet, og man endnu engang spørger sig selv, hvorfor man ikke bor længere sydpå, kunne man vælge at sætte sig foran en af de lys-tingester, der menes at kunne kurere vinterdepression. I hvert fald er det ikke oplagt at dulme vinterleden med en aftentur i Ørestadens mørke. Men det skulle man nu alligevel tage at prøve, for indtil slutningen af februar kan man opleve Galleri Illumenarts bud på en lys- og mediekunstudstilling.
På strækningen langs universitetskanalen fra Københavns Universitet over IT-universitetet til DR-byen kan man opleve seks værker af danske og internationale kunstnere. Installationskunstneren og maleren Viera Collaros værk »HumanBeing« lyser op langs kanalen som det første værk og kan ses som en kommentar til områdets lidt afsjælede karakter. På den anden side af kanalen kan man se Collaros permanente lysinstallationer i Universitetets gangarealer – værker, som er med til at give de store glaspartier liv hele døgnet. I forskerkontorerne brydes ensheden og det strømlinede af Jesper Carlsens værk, som består af 140 forskellige lamper placeret i forskerkontorernes vindueskarme. Steven Scott, som arbejder i krydsfeltet mellem lyskunst, scene- design og arkitektur, viser med sit minimalistiske værk ved kanalen foran Tietgenkollegiet, hvordan lys fungerer som et enkelt virkemiddel.
En anderledes poetisk fortællende karakter har Christina Bredahl Duelunds »Rooms I Have Passed« i Tietgenkollegiet, hvor hun har skabt en oversvømmet version af et kollegieværelse, der danner scene for en sørgmodig intim stemning. Værket »Runner« er en videocollage af en løbende mand. I starten af januar blev han vist i stort format på ITUs facade. Nu kan man se ham forskellige steder i de omkringliggende institutioner. Han er således en figur, der pludselig dukker op og forsvinder igen. Det flygtige og foranderlige er netop en del af styrken ved lyskunst. Lyskunst som offentlig udsmykning passer rigtig godt til Ørestaden, der som byudviklingsområde lægger op til nytænkning af byrummet, og her giver de store glaspartier, sammen med vandet, gode muligheder for at tænke i lys, spejlinger og refleksioner.
For at svare på mit indledende spørgsmål; hvorfor bor jeg ikke sydpå? Så kunne svaret være: fordi jeg godt kan lide årstidernes skiften. Jeg kan godt lide lysets forandrende karakter hen over året, og eftersom mørket i vinterhalvåret lægger sig over Danmark i mange timer, så er det oplagt at udnytte de mørke timer – at understrege det som en del af vores identitet.
Lys er ikke mere bare lys, og gadebelysning er ikke mere kun et koldt skær fra elektrisk gadebelysning, der hverken giver skygge eller reliefvirkninger. Kommunens politikere har meldt ud, at der skal satses mere på lyssætning af København. Denne prioritering kommer oven på en længere diskussionen om, hvorvidt Københavns historiske bygninger, ligesom tilfældet er i mange andre storbyer, skal bades i lys om natten. Det skal de ikke! Men efter mørkets frembrud skal arkitektur og detaljer fremhæves, hvilket ikke gøres ved at sætte fuldt spot på og gøre nat til dag. I stedet handler det om at give plads til nytænkende iscenesættelser i byrummet gennem lyssætning. Til dette arbejde har man brug for lysdesignere, arkitekter og kunstnere, og i denne sammenhæng er udstillinger som den i Ørestaden med til at åbne øjnene for de muligheder, der er for at scenografere nattens mørke – at skabe en helt ny verden af visuelle oplevelser af byen, som kun hører natten til.
En del af værkerne opdager man ikke så nemt, så det er en god ide på forhånd at printe en udstillingsfolder fra Illumenarts hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar